Inspiration 6     
( Åndelige tekster til inspiration og glæde )
 
 
 
Åndelige tekster til inspiration og glæde.
 
RETUR BILLETTEN
Print fra pdf-fil  i A4 format
Print fra pdf-fil  i A4 format
Når jeg skal herfra og siger farvel,
vil jeg se mig omkring og sige til mig selv;

Der er ingen afsked, du kommer igen,
returbilletten er i din lomme, ven.

Den var købt og betalt, prisen var stor.

Den var købt og betalt for alt, hvad du undlod på Jord.

Det gode du ville, men slet ikke gjorde.

De modige handlinger, du ikke turde.

Alle de smil du aldrig besvarede.

Alle de venskaber du ikke bevarede.

Alle de bånd du ikke fik knyttet.

Alt det forkerte du ikke fik byttet.

Alle de fejl du ikke fik rettet.

Alt den skyld du ikke fik slettet.

De bønner for andre du ikke fik bedt.

Det gode hos næsten du ikke fik set.

De kærlige ord, du aldrig fik sagt.

De hilsner og blomster, du aldrig fik bragt.

Har du gjort lidt godt, skabt glæde og slid,
de tæller slet ikke, for det var din pligt.

Det var alle de rum, du efterlod tomme,
der købte returbilletten, der er i din lomme.

Min kilde: Jens Kristian Frederiksen