Anden defination (2)
En bestandig årvågenhed eller iagttagelse af ens sanseindtryk, følelser og tanker, men uden noget bestemt formål og uden kritisk kommentar.

»Det er en total klarhed i sindet, en bestandig åndsnærværelse, en årvågent passiv sindstilstand, hvorunder begivenhederne kommer og går som spejlbilleder: intet afspejles undtagen det som er.«

Gennem den klare forståelse, som opnås i denne tilstand, ses det, at skellet mellem den tænkende og tanken, mellem den vidende og det erkendte, mellem subjekt og objekt er et rent abstrakt skel.

»Det forholder sig ikke sådan, at der findes det erkendende sind på den ene side og dets erfaringer på den anden side. Der er blot én erfaringsproces, under hvilken der intet er at begære som et objekt, og intet som et subjekt, der begærer det.«

Det siges endvidere, at denne sindets non-dualisme, hvori det ikke længere er delt mod sig selv, er samadhi. Det er en tilstand af dyb fred, fordi der ikke længere er en frugtesløs og stadig kredsning af sindet for at gribe og fastholde sig selv.

Tredje defination (3)
I nogle ordbøger er meditation i defineret som »Skarp eller fortsat tænkning«, men at der ligger meget mere bag dette udtryk, således som mysticismen bruger det.

Aspiranten må samle sin opmærksomhed om et enkelt punkt, hvilket kan være enten en ydre genstand, en idé eller simpelt hen et punkt i ham selv, og herved bliver han i stand til at udelade alle andre tanker og kan med held gennemføre sin meditation.

»Aspiranten må nu udelukke alle sanseindtryk fra den ydre verden og vende sin opmærksomhed bort fra indtrængende tanker og tilfældige indfald. Skønt dette aldrig kan blive let, kan det dog lykkes ved tålmodig anstrengelse.«

Fjerde defination (4)
Meditation har den funktion, at den bygger en bro mellem livets indre og ydre aspekter, mellem højere eller abstrakt tænkning, ideer, inspiration, intuition og den ydre form, som disse ting antager, når de som følge af en konkret tankeaktivitet udformes på det fysiske plan.

Når alt kommer til alt, antyder selve konstruktionen af ordet »meditation«, at det drejer sig om en brobyggende proces mellem to halvdele af os selv, et formidlende hjælpemiddel hvormed to aspekter eller adskilte faktorer kan forenes, og meditation er midlet hvormed vi kan nå »super bevidstheden fra vort konkrete tankeplan og bygge en brugbar kanal mellem de to.

Denne definition har meget tilfælles med en definition af wedgwood: Meditation er en bestræbelse for, at vi i vor vågne bevidsthedstilstand, det vil sige i vor normale sindstilstand, kan opnå en erkendelse af overbevidstheden.

Femte defination (5)
Meditationens første mål, er at opdage ens åndelige Selv som adskilt fra de personlige vehikler/legemer, det fysiske, emotionelle og mentale, og bevidstheden, som er aktiv i dem ... Det andet mål er at nå til en erkendelse af, at menneskets åndelige Selv altid er en uadskillelig del af universets åndelige Selv, den altgennem-trængende højeste Herre, Sol Logos. Menneskets ånd og Guds ånd er én Ånd, og at kende denne sandhedernes Sandhed forvandler livet.

Sjette defination (6)
De efterfølgende ret kortfattede definitioner er et udpluk af definationer omkring meditation og skal blot tjene til at vise, hvor forskelligt meditation defineres. Men forskellen ligger snarere i betragtningsmåden, det vil sige den vinkel ud fra hvilken meditation anskues, end i forståelsen af selve meditationens natur.

Nogle definitioner lægger fx vægt på sindsholdningen og oplevelsesaspektet, medens andre er mere centreret om den teknik, der indgår i meditation.

Syvende defination (7)
Meditation er en klassisk måde at udvikle den receptive holdning på. Den er en øvelse i at være stille og opmærksom.

Ottende defination (8)
Meditation er først og fremmest en dyb passivitet kombineret med opmærksomhed.

Niende defination (9)
Meditation er en fuldstændig tankestrøm omkring et objekt, som man med held har koncentreret sig om. Det er ikke en forbigående strøm som en procession på gaden, men en flyden ind i, en fylden op.

Tiende defination (10)
Meditation er at holde sig til én tanke. Denne ene tanke holder andre tanker borte ... Hvis ubrudt kaldes den samadhi eller kundalini shakti.

Elvte defination (11)
Meditation er det indre menneskes uudsigelige længsel efter det uendelige.

Tolvte defination (12)
Med meditation menes sædvanligvis dyb tænkning, alvorlig betragtning og sindets overvejelse. Men i det åndelige rige betyder det tillige alvorlig tænkning på og bestandig leven i ens Ishta-Devata og Ishta-Mantra (Gud og hans navn) og fordybelse i sin Ishta-Devatas guddommelige egenskaber.

Trettende defination (13)
Meditation er det middel, hvorved den højere bevidsthed kontaktes. Når kontakten bliver konstant overskrides meditation, som I forstår det. Ved den første metode arbejder den okkulte studerende fra periferien til centret, fra det objektive til det subjektive, fra formen til livet i formen ... Meditation er et udtryk for den intelligens, som forbinder liv og form, Selvet og ikke-Selvet.

Fjortende defination (14)
»Meditation fordrer et forbavsende årvågent sind; meditation er forståelsen af livets helhed, hvori enhver form for udspaltning er hørt op. Meditation er ikke tankekontrol, for når tanken kontrolleres avler den konflikt i sindet, men når du forstår tankens struktur og oprindelse, vil tanken ikke gribe ind.

Denne forståelse af tankens struktur er i sig selv disciplin, og en sådan disciplin er meditation.« — »Meditation er en sindstilstand, som betragter alt med en fuldkommen opmærksomhed, alt som en helhed, ikke blot brudstykker af helheden.

Femtende defination (15)
»Meditation er ikke det samme som koncentration. Koncentration består i at befri bevidstheden for alt, hvad der kan forstyrre den og samle den om én ting ad gangen.

Meditation er den særlige form for koncentration, hvor opmærksomheden, efter at være blevet befriet for rastløshed , samler sig om Gud ... Meditation består i visse fysiske, psykologiske og metafysiske processer, hvorved rastløshedens »støjsender« udelukkes fra menneskenes åndelige »radio«, som derefter kan indstilles på det Evige.

Aflsutning på definationer
Der kan uddrages visse slutninger af ovennævnte definitioner, der ofte er ret forskellige. For det første er meditation en mere eller mindre velafgrænset bevidsthedstilstand, hvori der bl.a. indgår opmærksomhed, en receptiv holdning, og hvad man kunne kalde sindssamling af en given varighed i relation til et valgt emne.

For det andet er meditation en »teknik«, ved hjælp af hvilken man søger at trænge dybere ind i et givet forhold og afsløre eller afdække dets indre natur.

Meditation skal også ses som et ældgammelt og gennemprøvet middel til udvidelse af menneskets perceptionsfelt og bevidsthed.

Endelig fremgår det af visse definitioner, at meditationens egentlige og primære mål er at integrere menneskets personlige og transpersonlige aspekter og forberede det til næste trin, kontemplation, som er en fuldstændig identitet med det valgte emne.